Strømmens vej fra jord til bord

I eftermiddagens session, den 2. november, som vi kalder: “Strømmens vej fra jord til bord”, udforskes strømmens rejse fra vindmøller og kraftværker til stikkontakten ved hjælp af data og GIS-teknologi. Sessionen præsenterer ekspertindsigt i, hvordan data anvendes i VE-parker, effektiv elektricitetsdistributionsplanlægning og vedligeholdelse af elnettet, samt datadrevet planlægning af ladestandernetværk.

Hvordan kommer strømmen fra vindmøller og kraftværk til min stikkontakt i væggen? Det vil denne session svare på ved at give et overordnet perspektiv på strømmens rejse gennem energisektoren med fokus på brugen af data og GIS.

Eurowind Energy indleder med at illustrere, hvordan data anvendes i etableringen af vindmølleparker på land.

EnergiNet vil derefter præsentere, hvordan de udnytter data til effektiv distribution af elektricitet gennem højspændingsnettet.

Radius-Cerius og N1 vil i et fælles indlæg give indsigt i brugen af data til vedligeholdelse og udvikling af mellem- og lavspændingsnettet.

Afslutningsvis vil Clever dele deres tilgang til datadrevet planlægning af ladestandernetværket.

Opdag den fascinerende verden af energisektoren og dens transformation.

Sessionsleder ved sessionen er Jakob Toft Hansen.