Trackathon som workshop

Dette års marathon-opgave har tracking som tema. Deltagerne skal undervejs samarbejde om at løse en opgave, der handler om at visualisere trackingdata fra det sideløbende Tracking-eksperiment ved Kortdage 2016, hvor en lang række kortdagsdeltagere lader sig tracke.

Vi har valgt at ændre lidt på formen af Trackathon-arrangementet i forhold til tidligere afholdte hackathons. Vi afholder i stedet årets Trackathon som en åben workshop, hvor alle kan komme og deltage, som de har lyst.

Dagens overordnede program:
9.45 – 10.30 Opstart i lokalet
10.30 – 11.00 Introduktion til tracking v. Søren Zebitz, Lars Engelsby og Jesper Gaardboe
11.00 – 11.30 Idégenerering og brainstorm
11.30 – 15.00 Beregning af eksempler
15.00 – 16.30 Klargøring til præsentation
17.00 – 17.30 Præsentation af resultater

Hvis man skal holde oplæg eller høre et spændende oplæg, så er det helt fint at gå til dette – man kan komme og gå, som man har lyst til i Trackathon.

Mod slutningen af dagen præsenteres de udarbejdede data og visualiseringer, og der vil være dialog med et til opgaven nedsat ekspertpanel. Det er frit for deltagerne, om de ønsker at være med til at præsentere.

Så om du kun har en time til at deltage, eller vil være med hele dagen, så har du muligheden for at bidrage til processen – hvad enten det blot er med idéer eller med at regne på data.

Vi glæder os til at se dine “skills”.

Trackathon foregår tirsdag den 8. november klokken 09.45-17.00 i Kammermusik Salen.

Sessionsleder er Morten Fuglsang, Sweco.

Udkommet af workshoppen præsenteres tirsdag d. 8. november klokken 17.00 ved Caféscenen.

Læs mere om Tracking, IoT og Big Brother ved Kortdage 2016