Forsyningsdag ved Kortdage

Forsyningsdag ved Kortdage

Kortdage 2020 har prioriteret forsyning som fagligt emne og gennemfører en hel dag med fokus på forsyning og hele to efterfølgende dage med fokus på klimaproblemstillinger, der også er relevante for forsyningsselskaber.

Onsdag den 11. november ved Kortdage 2020 står i forsyningens tegn.

Vi indleder dagen med en session om LER 2.0. Her skal vi se nærmere på, hvordan det går med implementeringen af det nye LER både med hjælp fra LER-sekretariatet og med et konkret eksempel fra et stort forsyningsselskab, der vil dele deres erfaringer med os.

Efter frokostpausen tager vi hul på to timer med data og teknologi, der er interessant og aktuelt for forsyningsselskaber. Den første time bruges på to overblikskabende indlæg med fokus på datadrevet forsyning og implementering af branchemodellerne. Vi slutter sessionen af med en stribe kortere indlæg, der hver især viser nye muligheder og udfordringer for forsyningsselskaber. I denne session indgår også en erfarings­udveksling i salen.

Vi runder dagen af med en session om Asset Management. Vi skal både høre, hvordan Asset Management fungerer i et stort forsyningsselskab, og lade os inspirere fra Sund & Bælt, der på stor skala anvender GIS til driftsoptimering.

Se hele programmet for Forsyningsdagen eller dyk ned i de bagvedliggende abstracts for indlæggene.