Ølsmagning

Onsdag den 1. november 2023 kl. 16:00-17:00 kan du komme med til ølsmagning hos mikrobryggeriet Anarkist, der er en del af Albani Bryggeriet i Odense.

Al­ba­ni har i mere end 160 år le­ve­ret en bred vif­te af va­ri­an­ter. I de senere år har bryggeriet også i de to mikrobryggerier, Anarkist og Schiøtz, satset på specialøl, der eksperimenterer med ølbrygning og fremelsker nye øltyper.

Anarkist er, med deres konstante nysgerrighed, opdagelseslyst og troen på, at de kan gøre tingene bedre, et mikrobryggeri, der nedbryder konventionerne inden for ølbryggeri. Mest af alt, fordi de ganske enkelt ikke kan lade være.

Holder du af god øl og gode historier, så vær med til at besøge Anarkist i Albani Bryggeriet.

Der vil være særskilt tilmelding til ølsmagningen i forbindelse med din tilmelding til Kortdage 2023. Vi har desværre højst plads til 30 deltagere.

Vi mødes på forpladsen foran ODEON allerede kl. 15:45 og tager i samlet flok med Odense Letbane til Anarkist – det bliver næsten fra dør til dør.