Intro til Kortdage

Onsdag, den 18. november kl. 11–12 giver vi nye deltagere på Kortdage en indføring i hvad, det vil sige at deltage ved konferencen.

Vi mødes på Geoforums stand i udstillingen (G10-G11), der er udgangspunktet for en rundvisning på Kortdage for nye deltagere ved sessionsleder Morten Fuglsang.

Rundvisningen ender i Fundamentet, som er kælderen under udstillingen. Her vil Nanna Lodal, Silkeborg Kommune, give et indlæg med sine egne refleksioner og erfaringer, fra da hun var ny på Kortdage i 2025.

Morten og Nanna lægger sluttelig op til en fælles frokost for nye deltagere, så du får lejlighed til at møde andre nye og fra starten af konferencen får et netværk.