Forsyningsfokus ved Kortdage
Kortdage 2026 har prioriteret forsyning som fagligt emne og gennemfører en hel dag onsdag, den 18.11.2026 med fokus på forsyning. Geoforums Forsyningsnetværk har gjort sig umage for at finde emner, der er aktuelle og relevante for forsyningsselskaber.
Allerede hovedtalen onsdag morgen vil have et fokus på grøn omstilling, klimatilpasning og omlægningen af det åbne land, og vil også være relevant for forsyninger.
Derpå følger tre sessioner om forsyning i dagens program.
Vi indleder med en session om “Digital sammenhæng”. Vi skal høre to indlæg – både fra Klimadatastyrelsen om hvordan, man skaber fælles digitale rammer for fremtidens grønne forsyning, og hvorledes, man som forsyningsvirksomhed skaber en digital sammenhæng i forsyningsarbejdet i regi af et nyt tværgående forsyningssamarbejde.
Efter frokost bevæger vi os over bag kulissen med geodata og ny teknologi, hvor vi skal høre fire gode indlæg. Vi får erfaringer fra maskinrummet bag data og kort, og vi skal høre om screening af spildevandsnettet med brug af ny teknologi. Vi skal også høre erfaringer fra datastrømmen i en forsyningsvirksomhed, og endelig skal vi have en status på LER 3.0 og de kommende ændringer i LER-loven fra LER-sekretariatet hos Klimadatastyrelsen, der er myndighed på området.
Efterfølgende tager vi hul på en time med automatiserede myndighedsindberetninger. Her skal vi høre om overløbsrapportering og
de nye krav til rapportering, og vi skal høre om, hvordan benchmark kan have en økonomisk dominoeffekt, hvis man ikke holder tungen lige i munden.
Se programmet for forsyningsdagen eller dyk ned i de bagvedliggende abstracts for indlæggene.
Hold øje med onsdagens blå spor.
Meget mere til forsyningerne…
Og der er meget mere til forsyningerne, idet vi torsdag, den 19.11.2026, følger op med cybersikkerhedsaspekter, der også vil være relevant for forsyninger. Fra morgenens hovedtaler, Jens Myrup Pedersen, Aarhus Universitet, der er professor og landstræner for Det Danske Cyberlandshold, om perspektivet for cybersikkerhedssituationen i Danmark, over et par sessioner, der beskæftiger sig med kommunalt og nationalt beredskab.
Torsdag sætter vi også fokus på klima, idet vi har en session torsdag formiddag, den 19. november, om klimadata og torsdag eftermiddag om oversvømmelser. Vær bedre beredt med klimadata – også når ekstremregn og oversvømmelser rammer os.
Rigtig god fornøjelse!