Kan du lande en F-35 Lightning II?

Flyvevåbnet er til stede i forhallen torsdag, den 14. november, hvor vi giver deltagerne på Kortdage 2024 en mulighed for at prøve Forsvarets flysimulator for de nye F-35 kampfly.

Forsvarets simulator er opbygget som et cockpit med skærme, sæde og styrehåndtag, og foran er der opstillet tre skærme, som viser udsigten fra cockpit og headup-display.

Der vil være mulighed for at prøve F-35 flysimulatoren, flyve og prøve at lande. Det tager ca. 10 min at prøve F-35 flysimulatoren, så hold øje med, om der er plads.

Vi har særligt fokus på de mange studerende, der besøger Kortdage 2024 på Studerendes dag. Kadetter fra Flyvevåbnets officersskole vil kunne fortælle om at blive officer og pilot, og give information om Forsvaret og Forsvarets uddannelser.