Aftenaktivitet: Soirée

Aftenens soirée den 13. november kl. 21.00-22.30 består af to dele: En “art talk” og en jubilæumsforelæsning.

Art talk
Billedkunstner Regitze Engelsborg Karlsen, der ved Kortdage 2024 skaber kunstværket: “Landskabet letter” i samarbejde med konferencens deltagere, vil indgå i en “art talk” med Ulla Kronborg Mazzoli om værket.

Regitze arbejder med og i landskaber i forandring: steder og kroppe i transformation. Regitzes praksis fokuserer på krop, politik, økologi, feminisme og materia­litet.

Hun undersøger menneskets forhold til geologien og de forskellige organiske processer og energifelter, der eksisterer i dagligdagens materialer. Hun forsøger altid at drage vidnet tæt på materialerne, på deres stoflighed­­ og sensibilitet.

Alle deltagere ved Kortdage 2024 kan bidrage med en lille sten til kunstværket.

Læs mere om kunst ved Kortdage 2024

 

Kartografien gennem 50 år
I anledning af Kortdages 50 års jubilæum giver Anders Færch-Jensen i en jubilæumsforelæsning et tilbageblik på kartografien gennem de forgangne år.

Sammen med en anden af Geoforums seniorer, Steen Muchitsch, har Anders Færch-Jensen taget initiativ til at lave en kartografiudstilling i udstillingen ved Kortdage 2024, som viser udviklingen af Danmarks kortlægning gennem tiden med Køge som eksempel. I kartografiudstillingen vises metoder, resultater og samarbejder, og der vil blive demonstreret forskellige teknikker anvendt undervejs. Kartografiudstillingen vil være åben under Netværk og faglig inspiration, onsdag og torsdag. Deltagerne kan prøve, hvordan kortlægningen har fundet sted gennem tiden med forskellige typer af værktøj.

Ved soiréen kan man opleve et foredrag over den markante udvikling for kortlægningen, der har fundet sted i tidens løb.

Læs mere om kartografiudstillingen ved Kortdage 2024