En dag med fokus på klimaproblemstillinger
Virtuelle Kortdage 2020 har prioriteret klimaproblemstillinger som fagligt emne. Vi gennemfører en dag med fokus på klimaproblemstillinger, der bl.a. er relevante for myndigheder og forsyningsselskaber.
Onsdag den 11. november ved Virtuelle Kortdage 2020 har klimafokus.
Vi indleder, onsdag, med en hovedtale om klimaproblemstillinger set fra myndighedsniveau. Direktør i DMI, Marianne Thyrring, fortæller om arbejdet med formidling af data om klimaet.
Derpå skal vi i sessionen: “Klima I” se nærmere på, hvordan en effektiv klimatilpasning kan understøttes af GIS. Vi skal også høre om, hvordan det går med implementeringen af Vandløbsreferencen.
I eftermiddagens session, “Klima II”, venter der os vigtig viden om, hvordan de frie grunddata kan bruges som screeningsgrundlag for vandhåndtering, men også om kortlægning af højtstående grundvand. Vi runder sessionen af med det store overblik over, hvordan satellitterne kan understøtte klimatilpasningen.
Se hele programmet for onsdagen med klimafokus eller dyk ned i de bagvedliggende abstracts for indlæggene.