GIS, data og analyser til at understøtte klimatilpasning
Session
Klimatilpasning
Abstract
Beslutninger om investering i klimatilpasningstiltag understøttes ofte af omfattende analyser, herunder fare-, skades- og risikokortlægning. De fleste af disse analyser baserer sig på geografiske data og gennemføres mest hensigtsmæssigt i et GIS.
I Danmark har vi fri adgang til store mængder geodata, der ofte er i meget høj kvalitet, og som kan anvendes til ovenstående analyser. Disse data omfatter bl.a. Danmarks Højdemodel og GeoDanmark. Det er ofte nødvendigt at berige de frie geodata, fx med registerdata, herunder BBR. Databerigelsen kan være en omfattende proces, og kan i sidste ende medføre, at analyserne ikke gennemføres mest hensigtsmæssigt.
Dette indlæg giver et overblik over de tilgængelige data, der er relevante til analyser, som understøtter klimatilpasning. Herudover præsenteres konkrete eksempler på, hvordan de frie data kan beriges, og hvordan analyserne gennemføres.
Målgruppe
Målgruppen for indlægget er deltagere ved Kortdage 2023, der er offentligt ansatte eller rådgivere, som arbejder med Klimatilpasning.
Yderligere uddybning af abstract
Beslutninger om investering i klimatilpasningstiltag understøttes ofte af omfattende analyser, herunder farekortlægning, værdikortlægning, skades- og risikoberegninger og beregninger af reduktionspotentialer for relevante løsninger. De fleste af disse analyser baserer sig på geografiske data og gennemføres mest hensigtsmæssigt i et Geografisk Informationssystem (GIS).
I Danmark er vi begunstigede af at have fri adgang til store mængder geodata, der ofte er i meget høj kvalitet, og som kan anvendes mere eller mindre direkte til gennemførsel af ovenstående analyser. Disse data omfatter blandt andet Danmarks Højdemodel og GeoDanmark-data (geografisk information om fx bygninger, veje og vandløb).
Til brug for klimatilpasningsanalyser er det ofte nødvendigt at berige de frie geodata med yderligere information, fx gennem kobling med registerdata, herunder BBR- og CVR-registrene. Denne databerigelse er tit en besværlig, tidskrævende proces, og kan i sidste ende medføre, at analyserne ikke gennemføres mest hensigtsmæssigt. De klimatilpasningsrelevante data findes spredt ud på mange forskellige portaler og hjemmesider, hvorfor det kan være svært at skabe sig et overblik over hvilke data, som er de mest relevante i en given kontekst. Herudover mangler der i mange tilfælde vejledninger og værktøjer, som understøtter, at analyserne gennemføres mest hensigtsmæssigt, hvilket kan føre til, at uhensigtsmæssige beslutninger træffes.
Dette indlæg giver et overblik over de tilgængelige data, som er relevante til analyser og som understøtter klimatilpasning. Herudover præsenteres konkrete eksempler på, hvordan de frie data kan beriges, og hvordan analyserne gennemføres.
