Hot or not – varmeøerne i byen
Session
Planlægning og byklima
Abstract
I indlægget vil vi gennemgå konkrete eksempler på anvendelse af Landsat-billeder og præsentation af data i forskellige former. Vi vil give et bud på klassifikation og kvantificering af Urban Heat Islands.
Der findes pt. ingen fast definition af, hvornår et område er en urban heat island, så vi har forsøgt at kvantificere det og ydermere blive klogere på overfladetemperaturernes udvikling og geografiske forskelle i København. Resultaterne er blevet præsenteret til fagfolk gennem rapporter, og der er lavet et opslagsværk til politikere og embedsmænd. I opslagsværket er der også anvendt klima / vejrdata fra DMI, så indlægget vil også kort præsentere dette.
Vi har brugt open source data og metoder til analyserne, og vi vil give et indblik i anvendelsen af Google Earth Engine / Python og præsentation af data i Power BI og rapportform.
Målgruppe
Målgruppen er i høj grad kommunale og statslige ansatte og til en vis grad også privatansatte, der har en interesse i at anvende og blive klogere på urban heat islands og metoder til at fremme anvendelsen.
Yderligere uddybning af abstract
En forklaring ift. relevansen af Urban Heat Islands / overfladetemperaturer følger her:
Urban Heat Islands / overfladetemperaturer er relevante at undersøge både ift. klimaændringer og befolkningens sundhed. Det er en faktor, der bruges som indikator på graden af klimaændringer, og den kan indikere, om nogle områder er hårdere ramte end andre.
Ift. befolkningens sundhed har høje overfladetemperaturer en negativ effekt - koblet med luftforurening, så bliver effekterne endnu værre.
For at lave en effektiv klimatilpasning er det derfor vigtigt at kunne kortlægge og præcisere indsatsområder og kunne monitorere, om indsatserne har den ønskede effekt.
