Landsdækkende forbedret digeregistrering 2022-2024
Session
Retten er sat
Abstract
Siden 1992 har ca. 34.000 km diger været beskyttet af museumsloven. Slots- og Kulturstyrelsen har i samarbejde med SDFI udviklet en metode, hvorved der dannes en markant mere retvisende registrering af beskyttede diger. Metoden inkluderer en vektorisering af 4-cm-kortene med en efterfølgende buffer omkring digesignaturerne. Digeregistreringen vil dog fortsat være vejledende grundet metodens begrænsninger.
Projektets formål er at skabe et mere retvisende kort over beskyttede sten- og jorddiger, og dermed et forbedret forvaltningsgrundlag for myndighederne samt et forbedret overblik af beskyttelsen for den almene bruger. Den forbedrede digeregistrering samt øgede geografiske nøjagtighed af digekortet giver nye muligheder for at tage hensyn til digerne, fx som miljøfokusområder ved tildeling af landbrugsstøtte. Den giver samtidig en øget sikkerhed for hvilke diger, der er beskyttede.
Målgruppe
Målgruppen for indlægget er deltagere ved Kortdage 2023, der kommer fra kommuner, relevante styrelser eller landbrugs- og naturforeninger. Endvidere er indlægget relevant for den almene lodsejer med diger på vedkommendes ejendom.
Yderligere uddybning af abstract
Projektets formål er at skabe et mere retvisende kort over beskyttede sten- og jorddiger, og dermed et forbedret forvaltningsgrundlag for myndighederne. Projektet vil skabe en øget sikkerhed for hvilke diger, der er beskyttede efter museumsloven, og øge den geografiske præcision af kortet. Projektet afvikles over 2,5 år fra januar 2022 og er budgetteret til 13,1 mio. kr.
Siden 1992 har omkring 34.000 km sten- og jorddiger været beskyttet af museumsloven (naturbeskyttelsesloven indtil 2004). Digerne er vejledende registreret. Registreringen er ikke tilstrækkeligt retvisende.
Digeregistreringen er udarbejdet i starten af 00'erne af amterne, hvor brugen af GIS og tilgængeligheden af digitale kort var mindre udbredt. Usikkerhederne i digeregistreringen skaber uklarhed for borgere og for myndigheder.
Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) har i samarbejde med SDFI udviklet en metode, hvorved der kan dannes en forbedret og mere retvisende registrering af beskyttede sten- og jorddiger. Metoden tillader en automatisk verifikation af beskyttelsen, hvorved en stor andel af digerne på kortet kan flyttes, så de er i bedre overensstemmelse med landskabsplaceringen.
Metoden inkluderer en vektorisering af 4-cm-kortene med en efterfølgende buffer omkring de vektoriserede digesignaturer. Usikkerhederne ved vektoriseringen afhænger til dels af 4-cm-kortene. Kvaliteten i indtegningen er varierende, hvilket har betydet, at mange digesignaturer er fejlvektoriserede.
En del af det juridiske grundlag for beskyttelsen af digerne er fx begravelsesområder, offentligt ejede matrikler, §3-områder og zonekort. Ved hjælp af en overlapsanalyse - udført mellem det vektoriserede 4-cm-kort og disse arealer - og SDFI’s berigelsesmetode er både digernes beskyttelses- og undtagelsesårsager automatisk registreret. Ved hjælp af lagfiltrering er digerne blev inddelt i lag, hvor ca. 50% af digerne automatisk er blevet placeret korrekt. Den resterende halvdel skal tjekkes manuelt.
Metoden har begrænsninger. Lovligt udførte ændringer af diger vil ikke altid fremgå af det forbedrede digekort. Disse skal fortsat undersøges og rettes ved konkret sagsbehandling. Metoden fanger ikke alle beskyttede stendiger. Digeregistreringen vil derfor fortsat være vejledende. En plan for løbende vedligehold af registreringen indgår i projektet, da bl.a. beskyttede naturtyper og offentligt ejede arealer ændres over tid.
Den forbedrede digeregistrering vil betyde en øget sikkerhed for hvilke diger, der er beskyttede. Det vil sikre bedre mulighed for digernes fortsatte bevaring i landskabet. Desuden forventes en kortere sagsgang hos kommunerne og SLKS. En mere retvisende registrering vil desuden lette arbejdet for kommunerne i forbindelse med konkret udpegning. Den øgede geografiske nøjagtighed af digekortet vil give nye muligheder for at tage hensyn til digerne, fx som miljøfokusområder ved tildeling af landbrugsstøtte.
