Dialogbaseret kommunikation med kortbaserede værktøjer

Session

Borgerdialogen

Abstract

Hvordan går man fra: ”17% af borgerne synes, der mangler faciliteter”, til: ”Dette kort viser, hvor borgerne vurderer, at der mangler disse faciliteter”. Hvordan gør man forretningens borgerdialog endnu bedre? Og endnu mere konkret?

I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på borgerinddragelse. Dertil er der oprettet en tværfaglig taskforce, der peger på anbefalinger til øget brug af værktøjer og metoder.

Dette indlæg vil have fokus på et nyt simpelt værktøj, der understøtter forretningens indsamling af stedspecifikke ønsker, vurderinger og oplysninger fra borgere og brugere. Værktøjet er implementeret med stor succes, og det er tilmed så let at bruge, at forretningen bliver uafhængig af teknisk hjælp.

Når man går fra indlægget, vil man have stiftet bekendtskab med et eller flere nye værktøjer og konkrete erfaringer med gennemførsel af stedspecifikke brugerundersøgelser i en kommunal kontekst.

Målgruppe

Målgruppen for indlægget er medarbejdere i organisationer, der arbejder med bruger- og borgerdialog.

Yderligere uddybning af abstract

Dialogbaseret kommunikation med kortbaserede værktøjer
Malene Behrend Kirkegaard
Københavns Kommune