Fremtidens rekreative kortdesign

Session

Det gode design

Abstract

Danmark får et nyt rekreativt netværk for cyklister og vandrere. Det bygger på et landsdækkende grid dvs. et knudepunktsnetværk med knudepunkterne som vejvisere for de næste ruter at vælge imellem. Det afmærkede netværk udvikles i fire pilotområder med nye ruter, skilte og brugervenligt kortdesign.

Kortene skal skabe et paradigmeskifte, for de har et andet hierarki end de klassiske vejkort, og udtrykket fremhæver rekreative veje, stier og oplevelser. Baggrunden fra GIS-data bliver kombineret med en manuel designproces til forenkling og tilføjelse af interessepunkter og håndtegnede landmarks. Kortene bliver såvel analogt som digitalt udviklet, og de bliver evalueret i samarbejde med friluftsbrugere og eksterne eksperter.

Målgruppe

Målgruppen for indlægget er deltagere ved Kortdage 2022, der er planlæggere, eller som kommer fra myndigheder med fokus på friluftsliv. Konsulenter og eksperter, som arbejder med vejvisning, kortdesign eller informationstavler, kan også få meget ud af at deltage ved indlægget.

Yderligere uddybning af abstract

Om forfatteren
Marco Berends er projektleder hos Dansk Cykelturisme på projektet "Fremtidens rekreative netværk". Projektet udvikler design, metoder og principper til et nyt cykel- og vandrenetværk i samarbejde med kommuner, destinationer og interesseorganisationer. Marco er specialist i wayfinding og kortdesign, og han kommer med erfaring fra forskellige europæiske eksperter inden for området.

Fremtidens rekreative kortdesign
Dansk Cykelturisme