Hvordan sikres anvendelsen af nye kort og geodata i Grønland?

Session

Højt mod nord

Abstract

I 2019 underskrev SDFE og Selvstyret en samarbejdsaftale om produktion af nye topografiske kort over det isfrie areal i Grønland. Efter en periode med kortproduktion bliver de første dele af det topografiske kort over Grønland og tilhørende data nu tilgængelige.

Men hvordan sikres det, at de nye digitale kort kommer til nytte i det grønlandske samfund og ikke blot ender i en database, som ingen i Grønland kender? For at få kortene ud til slutbrugerne er der planlagt en række anvendelsesprojekter. Disse skal skabe opmærksomhed om de nye kort og høste erfaringer med indhentning og brug af geodata, som knytter sig til brugernes hverdag.

Udvalgte projekter inkluderer: 1) Crowdsourcing af stednavne og den kulturhistorie, der er knyttet hertil, 2) SkoleGIS og fokus på læring og næste generation af kortbrugere, samt 3) Dialog med fangere og SAR-piloter (eftersøgnings- og redningspiloter) for at sikre brugbare kortapplikationer.

Målgruppe

Målgruppen er deltagere, som er interesserede i, hvordan kort og geodata kommer i spil i brugernes levede liv, og hvordan projekter kan bruges til at samskabe nye løsninger og data.

Yderligere uddybning af abstract

Styrelsen for dataforsyning og effektivisering (SDFE) er ansvarlig for et projekt, hvor der frem til 2022 gennemføres ny satellitkortlægning af det isfrie, åbne land i Grønland. Dette sker i samarbejde med Grønlands Selvstyre. Projektet er baseret på et pilotprojekt til satellitkortlægning, der blev gennemført i perioden 2014-2017. I pilotprojektet blev der lagt vægt på, at der skulle afprøves nye metoder - bl.a. for dataindsamling og brugerinvolvering.

Som en rød tråd igennem pilotprojektet har brugernes behov for kort og de samfundsmæssige behov været i fokus. Der er derfor foretaget en grundig afdækning af interessenter og analyse af brugerbehov for bedre kort i det åbne land hos alle relevante parter.

Pilotprojektet viste, at der er en stor samfundsmæssig nytteværdi af ny kortlægning. I sommeren 2018 blev det derfor besluttet at gennemføre en ny topografisk kortlægning af den isfrie del af Grønland. Et areal på i alt 450.000 km2 bliver kortlagt ved brug af satellitbilleder. De nye digitale kort vil blive frit tilgængelige for alle. Kortlægningen forventes afsluttet i 2022 og projektet beløber sig til over 60 millioner kr. De nye landkort og data bliver produceret af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i et samarbejde med Grønlands Selvstyre, Asiaq (Grønlands Forundersøgelser), Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. I løbet af 2021 begynder de første data i kortlægningsprojektet at være til rådighed for brugerne.

Det bliver derfor den næste store opgave at sikre anvendelsen af disse kort i Grønland. Der er derfor udviklet en række projekter, der skal sættes i søen for at vise og sikre nytteværdien af kortlægningen. Projekterne skal køre parallelt med produktionen af de nye kort i projektperioden, så projekterne kan understøtte og identificere nogle af de mange behov, der er til kortlægningen. Projekterne fungerer derfor både som anvendelsesscenarier for projektet og skal vise potentialet i de nye kort samtidig med, at der skabes samarbejdsflader til forskellige borgergrupper for at formidle de nye kort og geodata.

Projekterne spænder derfor bredt i forhold til hvilke brugere, der inkluderes og hvordan. Nogle brugere er erfarne i at bruge kort og geodata og har derfor behov for at blive informeret om de kommende kort. Disse  brugere kan muligvis også bidrage med klare behov og muligheder for, hvordan de nye kort og geodata kan blive brugbare for dem. Her kan måske nævnes SAR-piloter, forvaltningsmyndigheder og fangere.

Andre grupper har behov for mere intuitive løsninger eller assistance til at bruge kortene. Her er crowdsourcing af stednavne et godt eksempel på et projekt, hvor engagementet i mulighederne i de nye kort er i front frem for specialiseret viden.

Et andet eksempel er projektet om Skole-GIS, hvor målet er at introducere elever til de muligheder, de har for at opsøge viden og lære ting via den nye kortlægning (og andre geodata).

Hvordan sikres anvendelsen af nye kort og geodata i Grønland?
Tobias Hagedorn-Rasmussen
Naalakkersuisut – Grønlands Selvstyre