Dynamisk positionering og bevægelsesdata
Session
I bevægelse
Abstract
Med kommende høj præcision i bevægelsesdata opstår mulighed for i realtid at stedbestemme en genstand i bevægelse inden for få cm. Vi kalder det dynamisk positionering. Det skaber et hav af nye muligheder for geodata-branchen, som får et nyt grundlag for at skabe forretning og for den offentlige sektor, som får et grundlag for forvaltning på basis af bevægelsesdata i realtid.
Men det indebærer også nye risici, som skal håndteres for, at vi kan udvikle samfundet gennem hensigtsmæssig anvendelse af de data, som navigationssatellitter og anden positioneringsteknologi som fx 5G genererer.
Målgruppe
Målgruppen er beslutningstagere i private virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder inden for et bredt spektrum af sektorer. Relevans inden for eksempelvis transport og logistik, industri, forsyning og landbrug. Også relevant for faglige medarbejdere inden for de nævnte områder.
Yderligere uddybning af abstract
Nøjagtig dynamisk positionering er tæt knyttet til brugen af navigationssatellitter (GPS, Galileo mv.) i kombination med lokale korrektioner for de fejl, som bl.a. signalernes rejse gennem atmosfæren har påført positionen. Der findes en række teknologier til at opnå nøjagtigheder på centimeterniveau, hvor traditionel RTK er den mest udbredte. Med fremkomsten af 5G netværk med meget lav latenstid, IoT-systemer og devices, der kan koble indendørs og udendørs positionering og små RTK-kompatible GNSS-chipset til få hundrede euro, er der ved at opstået et nybrud, der åbner for at kunne positionere og derved styre eksempelvis autonome robotter eller droner på centimeterniveau.
På myndighedssiden åbner de nye teknologiske løsninger muligheder for at kunne forvalte en række områder i nær realtid. Teknologien bag den dynamiske positionering åbner dog også for mere problematiske sider, hvad angår sikkerhed, overvågning og overholdelse af GDPR-lovgivningen, som løsningerne og fx også geodata-branchen skal tage højde for. Samtidig forventes flere og flere enheder at anvende bevægelsesdata, hvilket også udfordrer beskyttelsen af privatliv. Og ikke mindst er autonome enheder yderst sårbare over for nedbrud og udfald i de data, som enhederne skal operere på baggrund af.
Oplægget vil fortælle om det igangværende arbejde mellem centrale statslige aktører om, hvordan vi bedst bruger nøjagtig bevægelsesdata i fremtiden med fokus på:
- beskyttelse af privatliv
- undgåelse af monopoldannelse
- sikre og pålidelige bevægelsesdata
