Er klimaet grønnere på den anden side?

Session

Organisation og ledelse

Abstract

En baseline, en retning og en styringsmekanisme er opskriften på en succesfuld klimaplan. Hvis ikke du ved, hvor du er lige nu, ved du ikke hvilken retning, du vil få, og du har slet ikke styr på, hvor du ender. Det er lidt ligesom at være på slankekur – du bliver nødt til at vide, hvad du vejer nu og om du taber dig eller ej, og samtidig have en plan for, hvordan du tager kontrollen over vægten.

Det kræver, at du identificerer, hvad du vil / skal måle på, hvordan du gør det, og sidst, men ikke mindst, hvordan du kan lære af det og gøre det endnu bedre. CO2 har været den foretrukne måleenhed for vores klimaplan, og man har deraf defineret CO2e (e for ækvivalenter). Kilderne til disse er inddelt i "scope 1 - 3" (se den udvidede beskrivelse), og for hvert af disse områder arbejdes der på at få styr på indsamling af data, beregning af baseline og styr på udviklingen.

Målgruppe

Sidder du i en kommune og skal du designe, implementere og/eller styre en klimaplan? Hvad skal du tage højde for? Hvordan skal du tage højde for det? Og hvem skal tage højde for det? Mangler du svaret på dette og andre relaterede spørgsmål, så er dette et indlæg for dig.

Yderligere uddybning af abstract

Vi har mange systemer, som indsamler data, beregner baseline og får styr på udviklingen.

Vi arbejder i øjeblikket med flere spændende løsninger til understøttelse af den grønne omstilling og den bæredygtige kommune.

  • Baseline og udvikling på kommunernes klimaplaner
  • Understøttelse af bæredygtige indkøb i kommunen
  • CO2-beregner for indkøb og affald

DK2020 CAP-dashboard – baseline og udvikling på kommunernes klimaplaner
Planlægningen af kommunernes bæredygtig udvikling foregår i dag og i de kommende år først og fremmest i regi af DK2020-samarbejdet, og den udviklingsramme, som er lagt ind over, er den såkaldte: "Climate Action Planning – Framework".

Vi er klar til at etablere en datamodel, der automatisk opsamler data fra kommunens energi- og CO2-regnskab (scope 1 og 2) og data, der understøtter udviklingen på udvalgte kommunale indsatsområder.

Denne data kan så vises via et CAP-dashboard med:

  • Måneds- eller kvartalsvisninger af udviklingen af CO2-udledningen på indsatsområderne
  • Måneds- eller kvartalsvisninger af indikatorer for CO2-udledningen på indsatsområderne
  • Udviklingen på mål og indsatser, som ikke har direkte klimaeffekt

Understøttelse af bæredygtige indkøb i kommunen.
Vi har sammen med tre kommuner og Viegand Maagøe startet udviklingen af en vidensdatabase om produkters bæredygtighed. Vores mål er at udvikle en datahub for bæredygtighedsviden om produkter og deres vej fra forbrug til genanvendelighed. Datahubben skal:

  • Understøtte en mere bæredygtig indkøbsadfærd hos alle medarbejdere med indkøbsadgang
  • Modne leverandørerne i retning af at producere mere bæredygtigt og tilbyde mere bæredygtige produkter
  • Vise organisationens udvikling i bæredygtig indkøbsadfærd og dermed motivere omverdenen til tilsvarende handlinger
  • Estimere hvilken effekt, den ændrede indkøbsadfærd har på kommunens CO2-footprint – et estimat, som vil blive mere og mere præcist i takt med, at datahubben udvikles

CO2-beregner for indkøb og affald
I det samme udviklingsfællesskab er vi i gang med at forberede udviklingen af en CO2-beregner for indkøb. Det er overordnet projektets målsætning at udvikle et værktøj/en ”beregner”, som gør en kommune i stand til at etablere et samlet overblik over - og benchmarke - emissioner relateret til GHG-protokollens Scope 1, 2 og 3, dvs. energiforbrug, indkøb af produkter / tjenester og bortskaffelse af affaldsstrømme. Det er væsentligt at understrege, at der er tale om en udviklingsrejse, hvor løsningen løbende gøres mere og mere præcis.

Beregneren skal bidrage til at:

  • Give et automatiseret overblik over den samlede CO2-udledning for Scope 1, 2 og 3 og vise, hvor hotspots er
  • Vælge konkrete indsatsområder og vurdere forventede effekter af foreslåede tiltag
  • Give indsigt i CO2-effekten af ændret adfærd med kort tidsforsinkelse, eksempelvis på månedsbasis