Strategisk ejendomsstyring og udvikling i 3D

Session

By og modeller

Abstract

Lyngby-Taarbæk Kommune har som en del af et særligt ejendomsprogram gennemført en digitalisering af sin ejendomsportefølje.

Oplægget præsenterer visionen om at optimere og udvikle brugen af de kommunale ejendomme for hermed at skabe besparelser og mulighed for at tilbyde gode rammer for kerneaktiviteterne. Et digitalt fundament er afgørende for, at dette kan lykkes. Metoden for skanning og 3D modellering af de ca. 400 bygninger, der tilsammen dækker +200.000 etagemeter, præsenteres med fokus på den læring, der er opnået gennem projektet.

De indsamlede data danner grundlaget for en multifunktionel udnyttelse af kommunens bygninger til glæde for både borgerne, kommunens økonomi og den grønne omstilling. Anvendelsesmulighederne og de potentielle gevinster ved datadreven bygningsdrift er mange - også, hvis bygningsmodellerne kombineres med de fællesoffentlige data.

Målgruppe

Målgruppen for indlægget er kortdagsdeltagere, der interesserer sig for multifunktionel udnyttelse af bygninger, datadreven bygningsdrift og udvikling, effektiv 3D skanning og modellering, og hvad et digitalt bygningsporteføljeoverblik kan anvendes til.

Yderligere uddybning af abstract

Hovedforfatter er Tina Skovgaard Romose.

Medforfatter er Maria Bager Olesen.

Strategisk ejendomsstyring og udvikling i 3D
Lyngby-Taarbæk Kommune