Overgangen fra WFS til API-standarderne fra OGC

Session

Standardisering

Abstract

Vi har i mange år været vant til, at når vi taler om tjenester til levering af geodata, er det noget med W** (fx WFS eller WMS), men “plejer” er så småt ved at forsvinde. Der kommer en ny dreng eller pige i klassen, som hedder Open API.

Det er Open Geospatial Consortium (OGC), der står bag Open API, som bliver en samling af standarder med hver deres fokus, men under samme paraply og arkitektur. Den første, der publiceres, er Open API Features, der er afløser for den kendte WFS.

Dette indlæg vil sætte scenen for overgangen til den nye samling af standarder under Open API med udgangspunkt i netop Open API Features. Planerne for de næste standarder i Open API-familien vil også blive behandlet.

Målgruppe

Alle deltagere ved Kortdage 2021, der interesserer sig for standardisering. Vi ønsker at sprede budskabet om brugen af standarder bredere ud.

Yderligere uddybning af abstract

Dette indlæg vil blive givet af Jan Hjelmager, SDFE, og Lars Bodum, AAU, der begge er medlem af Geoforums Standardiseringsudvalg.

Overgangen fra WFS til API-standarderne fra OGC
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering