Nationale kortlægninger i et militærhistorisk perspektiv

Session

Grønland og Arktis

Abstract

Siden den Kolde Krig har udviklingen af miltære kortlægninger i høj grad fulgt den politiske udvikling. De vigtigste militærpolitiske milepæle har sat deres aftryk på, hvordan Danmark og allierede har samarbejdet om kortlægninger.

Under Den Kolde Krig havde NATO fokus på selvforsvar og produktion af kort over Europa. Efter murens fald faldt interessen for nationale produktioner og visse lande nedprioriterede området. Efter 9/11 blev opmærksomheden rettet mod områder uden for NATO og specielt Mellemøsten. Næste paradigmeskifte indtræf ved invasionen af Krim, hvor selvforsvar af NATO-området igen blev aktuelt. Det medførte et stærkt øget fokus på NATO-landenes egne kortlægninger og på at opbygge NATO’s beredskab på kortsiden.

Efter valget af Donald Trump som USA's præsident er der opstået ny usikkerhed. Det er uvist, hvordan den vil påvirke samarbejdet på kortlægningsområdet i NATO.

Målgruppe

Målgruppen er alle deltagere, som interesserer sig for kortlægning på nationalt og internationalt plan.

Hvordan fremstilles kort i en militær sammenhæng og hvordan har historiske milepæle formet internationale militære kortlægninger?

Hvordan bliver de sidste sorte pletter på landkortet kortlagt og hvor langt er vi med Grønland?

Yderligere uddybning af abstract

Nationale kortlægninger i et militærhistorisk perspektiv
Marlene Meyer
Joint GEOMETOC Support Center, Forsvaret