Citizen Science og stedet

Session

Etik og Privacy

Abstract

Med væksten i antallet af smarte og mobile enheder følger også en lang række muligheder for at observere, registrere og dokumentere vores virkelighed. Det er der en stor efterspørgsel på blandt forskere og organisationer, som gerne vil supplere deres egen empiri. Det skaber grobund for reel borgerforskning eller Citizen Science, som er den kendte internationale betegnelse for fænomenet.

Det er et område i utrolig vækst og antallet af nye projekter og aktiviteter, man kan melde sig til, vokser stærkt i disse år. Blandt de mange funktioner, som de mobile enheder giver mulighed for, er lokaliseringen. Det er samtidig en meget omdiskuteret funktion, fordi den med høj nøjagtighed knytter en person til et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

I denne præsentation vil jeg vise eksempler på Citizen Science-projekter samt give bud på, hvordan man samtidig kan sikre privatsfæren og vælge anonymiteten.

Målgruppe

Målgruppen er alle deltagere med interesse for borgernær forskning og involvering.

Yderligere uddybning af abstract

Det startede i sin tid med et ambitiøst projekt kaldet Open Street Map (OSM) omkring år 2008. Det var en skør idé fra en mindre gruppe nørder med behov for at skabe et alternativ til de offentlige kortdatabaser, hvor alle bidrog med GPS-trails. De mest entusiastiske redigerede et kort frem med Open Access til det hele. Det var banebrydende og samtidig begyndelsen til en helt ny måde at samle data fra borgerne på. OSM er i dag vokset til et globalt fænomen og kortlægningen er stadig i fuld gang. Det, der gjorde projektet muligt, var, at enheder, som folk alligevel bar på eller kørte rundt med, havde en GPS installeret. Det betød, at koordinaterne flød i en lind strøm ind i OSM-databasen.

Lokaliseringen, i form af forholdsvis nøjagtige koordinater, har haft stor betydning for mange flere Citizen Science-projekter siden. I dag benyttes GPS i en stor del af dem. Stedet er blevet et vigtigt element i den borgernære forskning. Undersøgelser viser, at der er en generel vilje til og interesse i at deltage i projekter for et større formål - også, når det indebærer, at man afleverer sine ruter og steder.

Den naturvidenskabelige forskning bruger data til at sige noget om biodiversiteten, miljøets tilstand og naturfænomener. Den humanistiske forskning bruger borgernes deltagelse til at dokumentere sproget, historien og oplevelser generelt. Den samfundsvidenskabelige forskning får flere data om lokalsamfund, mobilitet og deltagelse i nærdemokratiet.

For det sundhedsvidenskabelige område har Corona-krisen i høj grad sat fokus på, hvad borgerne kan bidrage med, når det gælder information om symptomer, sygdom og smitte. Det har i høj grad også åbnet for debatten omkring beskyttelsen af privatlivet og alle de etiske overvejelser, der bør indgå i den slags projekter. Hvor langt er den enkelte borger villig til at gå for at hjælpe med at løse samfundets store udfordringer? Det kunne være sundhedsmæssige udfordringer som ved Covid-19, men i princippet også klimamæssige eller miljømæssige udfordringer.

Nogle af overvejelserne handler om brugen af forskellige teknologiske løsninger og om hvordan, avancerede algoritmer med stærk krypteringsteknologi kan sikre anonymiteten. Det er et spor for sig. Andre overvejelser går mere i retning af overvågning og digital tryghed. Hvem kan kigge og lytte med, og hvad er konsekvenserne for mig? På trods af disse fornuftige overvejelser, så forventes det, at Citizen Science som element i den samlede forskning vil fortsætte sin vækst og at der i fremtidige forskningsdesign vil indgå meget mere af det.

Citizen Science og stedet
Aalborg Universitet