Geospatial visualisering
Session
Hovedtalere ved Kortdage 2018
Abstract
Om dagen, geograf; om natten, geospatial visualiseringsdesigner.
Topi Tjukanov kombinerer sin ekspertise i geografi med en passion for datavisualisering. Efter endt uddannelse som geograf fra universitetet i Helsinki med specialisering i planlægning, begyndte Topi at arbejde med åbne data fra Helsinki Kommune og Finland for at skabe indsigtsfulde og afslørende geospatiale datavisualiseringer.
Dette førte til en freelance karriere med udviklingsarbejde inden for data visualisering, der ofte leger med opfattelsen af tid og rum og sigter mod at vise de underliggende aktivitetsmønstre, der findes i dagligdagen.
Hovedtalen vil blive givet på engelsk.
Målgruppe
Hovedtaler ved Kortdage 2018. Alle deltagere er målgruppen for foredraget.
Yderligere uddybning af abstract
Med visualisering af viden vil Topi tilbyde os et smugkig gennem sin geografiske linse til datavisualisering og dele ud af hans open-source geospatiale værktøjskasse. Han vil forklare processen med at lave enkle geospatiale animationer, som er en glimrende måde at visualisere spatiotemporale data på. Han vil demonstrere, hvordan eksperimentelle måder at visualisere geospatiale data, ud over animation, kan udviske linjerne mellem normal datavisualisering, kortlægning og datakunst.
Den smittende begejstring for geospatiale data og visualisering af data har sat Topi i stand til at være på forkant med de nyeste tricks i moderne GIS. Denne passion og hobby ligger udover hans arbejde som projektspecialist i det finske miljøministerium – og han er klar til at dele denne side af sig selv med os.
Topis arbejde har blandt andet været vist på Daily Mail, Iltalehti og på forsiden af Reddit. Han har lavet brugerdefinerede animationer til nogle af de største onlinemedier i Finland, Helsingin Sanomat og YLE, og er desuden en anerkendt foredragsholder.
