Klimafarekort – hvad betyder de for planlægning?

Session

Oversvømmelser

Abstract

Nye nationale kort over potentielle fareområder for oversvømmelse og erosion er på vej. Hvis de vedtages, vil de give kommunerne et ensartet grundlag for at udpege fareområder og vurdere mulighederne for ny planlægning samt behovet for sikring.

Kortene udvikles som led i udmøntningen af den politiske aftale om Planloven fra oktober 2024.

Indlægget præsenterer formålet med kortene, deres styrker og de vigtigste opmærksomhedspunkter. Desuden giver det indblik i arbejdet med en digital kundgørelsesløsning, der skal gøre kortene retsligt gældende. Formålet er at give deltagerne indsigt i, hvordan klimafarekortene kan anvendes i planlægningen.

Målgruppe

Målgruppen for indlægget er alle deltagere ved Kortdage 2026, der arbejder som GIS-specialister, planlæggere og klimafaglige medarbejdere i kommuner samt rådgivere.

Yderligere uddybning af abstract

Intet yderligere i abstract.

Klimafarekort – hvad betyder de for planlægning?
Plan- og Landdistriktsstyrelsen