Sammenhængende data som fundament for fremtidens klimatilpasning
Session
Klimadata
Abstract
Danmark står som følge at klimaforandringerne over for stigende udfordringer med ”vildt vejr”. Dette medfører store økonomiske udfordringer, og derfor er et solidt datagrundlag afgørende for, at vi kan prioritere indsatsen på et oplyst grundlag. Centralt i dette arbejde står de fire klimatjenester: Klimaatlas, HIP, KAMP og Kystplanlægger. Disse tjenester er tæt integrerede, og deres data danner fundamentet for alt fra statslig infrastrukturplanlægning til kommunale klimatilpasningsplaner.
Indlægget præsenterer de nyeste indsigter i, hvordan disse data anvendes på tværs af sektorer. Vi ser nærmere på de kritiske behov for øget datakonsistens, bedre koordination af koblede hændelser (fx skybrud og stormflod samtidig).
Målgruppe
Målgruppen for indlægget er alle deltagere ved Kortdage 2026, der arbejder som klimatilpasningsmedarbejdere og/eller databehandlere.
Yderligere uddybning af abstract
Datagrundlaget som økonomisk nødvendighed
Klimatilpasning er en af Danmarks største økonomiske udfordringer. Med potentielle skadesomkostninger på 406 mia. kr. over de næste 100 år er det afgørende, at investeringer i klimatilpasninger sker på et præcist grundlag. For hver krone investeret i sikring mod hændelser som 20-års skybrud, kan samfundet potentielt spare det dobbelte i undgåede skader. Forudsætningen for denne prioritering er de statslige klimatjenester, som leverer de nødvendige fremskrivninger og risikovurderinger.
Et sammenhængende økosystem af tjenester
Klimatilpasningen i Danmark hviler på fire centrale søjler:
- Klimaatlas: Leverer de klimatiske scenarier for fremtiden
- HIP (Hydrologisk Informations- og Prognosesystem): Giver indsigt i terrænnært grundvand og vandløb
- KAMP: Muliggør screening af klimarisici for specifikke arealer
- Kystplanlægger: Understøtter strategisk planlægning langs de danske kyster
Tjenesterne er gensidigt afhængige; data om fremtidens nedbør fra Klimaatlas flyder ind i HIP, som igen danner grundlag for risikovurderinger i KAMP. Konsistens og løbende ajourføring på tværs af disse led er derfor essentielt for, at slutbrugerne kan træffe valide beslutninger.
Behov og udfordringer på tværs af brugergrupper
Brugen af klimadata har spredt sig fra tekniske eksperter til en bred vifte af aktører. Statslige myndigheder som Vejdirektoratet og Banedanmark anvender data til at sikre kritisk infrastruktur, mens kommunerne har hovedansvaret for den fysiske klimatilpasning. Finanssektoren bruger geodata til risikovurdering af ejendomsværdier og lånesikkerhed, og borgere har interesse for data, der kan kobles til deres matrikel. Alt dette har indflydelse på, hvordan klimadata skal fremstilles fremadrettet.
Mulige fokusområder
Der er en række områder, hvor fremtidens klimadata kan udvikles. Nedenfor ses forslag, som bl.a. er lavet på baggrund af DMI’s brugerundersøgelse af Klimaatlas, men det er vigtigt, at anvenderne af klimadata og klimatjenester høres i udviklingen af data og tjenester, så det sikres, at efterspørgslen hos anvenderne bliver integreret i løsningerne.
- Koblede hændelser: Bedre integration af data om skybrud, stormflod og grundvandsstigning
- Tilgængelighed: Reduktion af barrierer for at finde, forstå og integrere komplekse datasæt i eksisterende arbejdsgange
- Fokus på anvendere: Øget fokus på nuværende og nye anvendere og på hvordan, samarbejdet mellem udstillere af data og anvenderne kan styrkes
- Nye anvendergrupper: Nye anvendere som finans- og forsikringsbranchen samt borgere har andre krav til fremstilling og indhold af klimadata
Ved at fokusere på disse behov, samt andre forslag fra anvendere, kan vi sikre, at de statslige klimatjenester fortsat udgør et solidt og sammenhængende fundament for et klimasikkert Danmark.
Indlægget vil særligt have fokus på anvendernes behov, og der opfordres til, at deltagerne deltager aktivt ved sessionen.
