Data til handling i kriseberedskabet

Session

Kommunen i krise

Abstract

Kommunernes kriseberedskab står over for et stigende behov for hurtigt at kunne skabe overblik, dele information og træffe beslutninger på et solidt datagrundlag. Geodata spiller en central rolle – men værdien realiseres først, når data kan forstås og anvendes på tværs.

Vi præsenterer en tredelt tilgang til beredskabsdata. Først arbejdet med datamodeller, der skaber et fælles sprog for data i totalberedskabet. Dernæst konkret anvendelse af kommunale geodata til at skabe situationsbilleder og overblik. Til sidst fokus på samarbejde og processer, der styrker datadeling og koordinering.

Indlægget giver indsigt i, hvordan data kan omsættes til handling og dermed understøtte et mere robust og sammenhængende beredskab – også i samarbejde med civilsamfundet og det private erhvervsliv.

Målgruppe

Målgruppen for indlægget er alle deltagere ved Kortdage 2026, der arbejder i kommuner, beredskaber og forsyningsselskaber.

Yderligere uddybning af abstract

Data til handling i kriseberedskabet
Alice Broeng Andersen
KL