National kortlægning af trædække og træarter
Session
Satellitdata II: Anvendelser af satellitdata
Abstract
Kommuner, styrelser og myndigheder har stigende behov for præcise og konsistente data om trædække og træarter til understøttelse af grøn planlægning, biodiversitet, klimatilpasning og dokumentation. I denne session præsenteres vores nye skovtætheds‑ og træartsdata, der er udviklet som led i Inno4est‑projektet.
Datasættene omfatter et sandsynlighedskort for trædække (0–100%) samt et træartsdatasæt med ti arter. Skovtæthedsdata giver bl.a. mulighed for at identificere unge og nyplantede træområder, hvor trædækket endnu ikke er lukket. Data er produceret ved kombination af Sentinel-data, højdedata og klassificeret med Random Forest‑modeller, herunder en hierarkisk opdeling mellem nåle- og løvtræer. Træningsdata baseres bl.a. på NFI‑data.
I denne hands‑on session vil vi vise, hvordan kortene anvendes direkte i GIS til kortlægning, analyser, og planlægning med fokus på praktiske workflows og fortolkning.
Målgruppe
Indlægget henvender sig til kommunale og statslige medarbejdere ved Kortdage 2026, der arbejder inden for natur‑ og miljøforvaltning, klima og planlægning samt GIS og geodata. En anden målgruppe er deltagere, der arbejder med trædække, grøn struktur, biodiversitet, klimatilpasning og dokumentation af skov‑ og trætiltag.
Yderligere uddybning af abstract
Kommuner og offentlige aktører spiller en central rolle i etablering, forvaltning og dokumentation af nye skov‑ og trætiltag – både i byer og i det åbne land. Ordninger som Klimaskovfonden, kommunale klimaskove, biodiversitetsprojekter og frivillige CO₂‑tiltag stiller stigende krav til arealbaseret dokumentation, opfølgning over tid og ensartede datagrundlag på tværs af geografi og aktører.
Vores skovtætheds‑ og træartsdata giver et nyt, landsdækkende og konsistent grundlag for denne type opgaver. Særligt skovtæthedsdata (Tree Probability) gør det muligt at identificere områder med lavt eller voksende trædække, hvilket kan anvendes til at:
- udpege nyplantede og unge skov‑ og træarealer, hvor træerne endnu ikke danner lukket kronetag
- Identificere områder med stormfald eller fældede skovområder
- følge udviklingen i trædække over tid som led i effektopfølgning
- supplere feltbaserede registreringer og projektspecifik dokumentation
I relation til Klimaskovfonden og lignende ordninger kan data anvendes som et screenings‑ og monitoreringslag, der understøtter dialogen om, hvor der er plantet, hvordan tiltagene udvikler sig rumligt, og hvor der fortsat er potentiale for nye beplantninger. Samtidig giver træartsdata mulighed for bedre forståelse af artssammensætning, hvilket er relevant i forhold til biodiversitet, robusthed og langsigtet skovudvikling.
Sessionen viser, hvordan disse datasæt kan anvendes pragmatisk i kommunale GIS‑arbejdsgange – ikke som erstatning for lokal viden eller feltdata, men som et fælles, objektivt og skalerbart datalag, der kan skabe overblik, sammenlignelighed og bedre beslutningsstøtte på tværs af projekter og forvaltninger.
