Hands-on med CLMS-data: Nem adgang til data
Session
Satellitdata I: Copernicus Landtjenesten
Abstract
Hvordan får man let adgang til og kommer hurtigt i gang med at arbejde med data fra Copernicus Land Monitoring Service (CLMS)?
Denne interaktive hands-on session giver en praktisk introduktion til adgangsmuligheder via WEkEO og Copernicus Data Space Ecosystem (CDSE). Gennem live demonstrationer og guidede øvelser vises det, hvordan man finder, tilgår og integrerer CLMS-data i egne arbejdsgange.
Sessionen giver også praktiske eksempler på brug af CDSE, herunder eksisterende analyser, opsætning af pipelines og udtræk af data til videre analyse. Sessionen er relevant for både kommuner, styrelser og andre brugere, der ønsker et bedre overblik over mulighederne og hjælp til at finde de data, der passer til deres behov.
Målgruppe
Målgruppen for indlægget omfatter fagfolk, der arbejder med jordobservation eller Copernicus-data, GIS-brugere, der ønsker at integrere CLMS-data i deres arbejdsgange, samt brugere, der er nye i CLMS, og som ønsker en praktisk introduktion til mulighederne for dataadgang. Endvidere er alle, der er interesserede i praktisk erfaring med API'er og geospatiale datatjenester i målgruppen.
Yderligere uddybning af abstract
Adgangen til jordobservationsdata udvikler sig hurtigt, men det kan stadig være en udfordring for mange brugere at navigere i de tilgængelige platforme, tjenester og dataadgange. Både WEkEO og Copernicus Data Space Ecosystem (CDSE) rummer mange muligheder, men det er ikke altid tydeligt, hvordan man kommer godt i gang eller hvilke tilgange, der passer bedst til forskellige behov.
Denne session giver en overordnet og praksisnær introduktion til, hvordan man kan arbejde med dataadgang og analyse via WEkEO og CDSE. Med udgangspunkt i konkrete eksempler vises det, hvordan platformene kan bruges til at finde relevante data, skabe overblik over mulighederne og understøtte videre analyse i egne arbejdsgange.
Sessionen vil også give indblik i, hvordan CDSE anvendes i praksis, herunder eksempler på eksisterende analyser og på, hvordan data kan udtrækkes til videre brug i eget miljø. Fokus er på at gøre landskabet mere overskueligt og give deltagerne en bedre forståelse af, hvordan de kan komme videre med de data og tjenester, der er relevante for deres arbejde.
Efter sessionen vil det være muligt at besøge SYSTRA’s stand for at få praktisk vejledning i, hvordan man finder og tilgår CLMS-data og kommer godt i gang med at anvende dem i praksis.
Sessionen henvender sig til geodatafaglige medarbejdere, analytikere, kommuner, styrelser og andre, der ønsker en mere enkel indgang til at arbejde med Copernicus-data i praksis.
Medforfatter ved indlægget er Neija Maegaard Elvekjær, SGAV.