AI-udpegninger: Erfaringer fra landsdækkende produktionstest

Session

GeoDanmark

Abstract

I 2026 gennemfører GeoDanmark en landsdækkende produktionstest, hvor alle 98 kommuner er inviteret til at afprøve AI‑genererede ændringsudpegninger af bygninger som støtte til den årlige ajourføring af GeoDanmark. Formålet er at undersøge, hvordan AI‑baserede udpegninger kan indføres i GeoDanmarks grunddataproduktion og hvilken værdi, de skaber i de eksisterende arbejdsgange.

Indlægget præsenterer resultater og erfaringer fra testen med fokus på anvendelse og effekt. Der vises, hvordan kommuner har brugt AI‑udpegningerne, hvilke typer bygningsændringer, der identificeres mest pålideligt, og hvor løsningen bidrager til bedre overblik og prioritering. Samtidig belyses udfordringer relateret til datakvalitet, variation i bygningsforhold og behovet for faglig kontrol. Afslutningsvis perspektiveres til den videre udvikling og anvendelse af AI som støtteværktøj i GeoDanmark‑produktionen.

Målgruppe

Målgruppen for indlægget er alle deltagere ved Kortdage 2026, der arbejder som kommunale GIS‑medarbejdere, samt andre med interesse for grunddata, GeoDanmark og praktisk anvendelse af AI i geodataproduktion.

Yderligere uddybning af abstract

Medforfatter er: Jeanne Hellesø Jensen, Gladsaxe Kommune.

Begge forfattere repræsenterer AI-projektet i GeoDanmark.

AI-udpegninger: Erfaringer fra landsdækkende produktionstest
Steen Lyshøj Knudsen
Aabenraa Kommune