Klimatilpasning: Hands-on HIPdata.dk
Session
Klimadata
Abstract
Klimatilpasning kræver samarbejde og tværgående viden om vandets kredsløb. HIP-platformen anvendes af de fleste kommuner til screening af udfordringer med terrænnært grundvand og styrker dialog på tværs af sektorer - og med rådgivere om problemområder. En helhedsbetragtning af grundvand og vandløb i HIP er vigtig, når der skal findes løsninger for klimatilpasning.
En ny lov om terrænnært grundvand har givet kommuner og vandselskaber nye opgaver, hvor der skal anvendes HIP-data. En Hands-on HIP-vejledning (udgivet af KL) anbefaler 10 trin til undersøgelse af problemområder. Det indebærer, at pejledata, modelberegninger, landskabskarakteristika og betydning af klimaændringer for grundvand, dræning og vandføring i vandløb analyseres med geodata i HIP.
Nye data, funktioner og vejledninger til brug af HIP giver værdi for kommunernes planlægning til afværgning af højtstående grundvand.
Målgruppe
Målgruppen for indlægget er alle deltagere ved Kortdage 2026, der arbejder i kommuner, vandselskaber eller hos rådgivere.
Yderligere uddybning af abstract
En ny lov om planlægning for terrænnært grundvand i 2025 giver kommuner og vandselskaber nye ansvarsområder for håndtering af terrænnært grundvand, hvor der skal tages udgangspunkt i HIP-data. Udvalgte HIP-data anvendes af Miljøstyrelsen i KAMP-værktøjet. Indledende screening af problemområder for terrænnært grundvand kan med fordel foretages i KAMP, hvorefter de kan kvalificeres og undersøges nærmere i HIP og med brug af supplerende lokale data og viden.
De primære data i det Hydrologiske Informations- og Prognosesystem (HIP) er landsdækkende hydrologiske modelberegninger af vandets kredsløb, der er leveret af GEUS til Klimadatastyrelsen. Modelberegningerne er foretaget med den Nationale Hydrologiske Model i 100 m grid, og der er anvendt maskinlæring til at lave mere detaljerede kort over dybden til terrænnært grundvand i 10 m grid.
Modelberegninger ses i HIP som daglige data for dybden til terrænnært grundvand. Vandføringsberegninger ses i ca. 60.000 vandløbspunkter fra 1990 og frem til i dag. Modelberegninger inkluderer dagligt opdaterede hydrologiske indeks for jordens rodzone, vandføring og det terrænnære samt dybere grundvand, 10-dages prognoser samt en lang række statistiske og fremskrevne data findes for perioderne 1991-2020, 2041-2070 og 2071-2100.
Alle HIP-modelberegninger visualiseres i HIP, hvor de let kan sammenstilles med de tilsvarende observationsdata for at give et samlet robust datagrundlag til at vurdere de terrænnære hydrologiske forhold. De hydrologiske observationsdata viderestilles til HIP via API’er fra GEUS (Jupiter - grundvandsdata), Danmarks Miljøportal (vandløbshydrometri) og DMI (havvandsstand). Indberettede pejledata til fx Jupiter ses således dagen efter registrering i Jupiter og kan indgå i et samlet vurderingsgrundlag.
Der findes også en lang række modelberegnede randbetingelser i HIP, der fx inkluderer vertikal og horisontal grundvandsstrømning i flere dybder. Randbetingelser kan bruges af eksperter til videreudvikling af bedre og mere detaljerede lokale modelberegninger og i beslutningssystemer med anvendelse af supplerende lokale data.
