Fra desktop til web: Overgang til MarkskadeGIS i praksis
Session
Fagsystemer med GIS i maven
Abstract
I forbindelse med anlægsprojekter skal der beregnes markskader på midlertidigt berørte arealer. Den nuværende proces er præget af manuelle arbejdsgange, filbaseret håndtering og komplekse desktopværktøjer, hvilket medfører ineffektivitet, varierende datakvalitet og begrænset procesunderstøttelse.
Dette indlæg præsenterer MarkskadeGIS, en ny webløsning, der samler og forenkler arbejdsgangene i en målrettet brugergrænseflade. Løsningen bygger på en central datamodel og understøtter processerne gennem automatiserede workflows og integration til databerigelse.
Der sættes fokus på både teknisk implementering og brugerimplementering: Fra arkitektur og integration til forankring hos brugerne og ændringer i arbejdsgange. Indlægget bidrager med vores konkrete erfaringer med at skabe en løsning, der er driftssikker, og som skaber reel værdi i praksis.
Målgruppe
Indlægget henvender sig til fagfolk, praktikere og udviklere ved Kortdage 2026, der arbejder med GIS og geodata. Særligt dem, der ønsker at omsætte faglige behov til konkrete løsninger og skabe værdi gennem bedre arbejdsgange og implementering i praksis, er i målgruppen for indlægget.
Yderligere uddybning af abstract