Fra lag til levende plan – hvad PLANDK4 betyder for kommuneplanen
Session
Planlægning
Abstract
PLANDK4-datamodellen er nu lanceret og ændrer grundlæggende forudsætningerne for arbejdet med digitale kommuneplaner. Hvor GIS tidligere primært har været håndteret på lag-niveau, skal kommuneplanens indhold nu struktureres omkring enkeltgeometrier, der kobles direkte til tekst, afsnit og bestemmelser.
Det skaber nye muligheder for en mere sammenhængende og dynamisk digital kommuneplan, men udfordrer samtidig de arbejdsgange og roller, som kommunerne har opbygget gennem mange år. Planlæggerne står fortsat som faglige projektansvarlige, men PLANDK4 stiller nye krav til både planstruktur, versionshåndtering og samarbejdet med GIS-medarbejderne.
Indlægget sætter fokus på, hvordan skiftet fra lag til geometri påvirker udarbejdelsen af kommuneplaner i praksis, og hvordan kommunen kan håndtere kommuneplanen som et levende dokument, der udvikles og revideres løbende gennem planperioden.
Målgruppe
Målgruppen for indlægget er alle deltagere ved Kortdage 2026, der som kommunale planlæggere og GIS-medarbejdere arbejder med udarbejdelse, revision og indberetning af digitale kommuneplaner.
Yderligere uddybning af abstract
PLANDK4 repræsenterer ikke blot en teknisk ændring i datamodellen, men et skifte i måden, kommuneplanen som digitalt produkt skal tænkes og forvaltes på. Når planens rumlige indhold bindes tættere sammen med tekst og bestemmelser, udfordres de klassiske skel mellem planfagligt arbejde og GIS-teknisk understøttelse.
I indlægget diskuteres konkrete erfaringer med at omsætte PLANDK4 til kommunal praksis: Hvordan struktureres planindholdet, så både planlæggere og GIS-medarbejdere kan arbejde effektivt med samme datagrundlag? Hvordan håndteres ændringer, tillæg og løbende revisioner, når kommuneplanen ikke længere er et statisk slutprodukt, men et kontinuerligt digitalt planredskab?
Indlægget lægger op til refleksion af, hvordan kommuner fremadrettet kan organisere arbejdet med digitale kommuneplaner, så PLANDK4 bliver en styrke for planlægningen – og ikke blot en ny indberetningsmæssig byrde.
