Copernicus Landtjenesten – frie geodata for alle

Session

Satellitdata I: Copernicus Landtjenesten

Abstract

Copernicus Land Monitoring Service (CLMS) - kaldet Copernicus Landtjenesten på dansk - stiller frit tilgængelige, harmoniserede og opdaterede geodata til rådighed om Europas arealanvendelse, arealdække og miljøtilstand. Denne præsentation giver en introduktion til CLMS med fokus på relevansen for danske myndigheder og private geodata-virksomheder.

Først præsenteres de centrale produkter i CLMS, og hvordan disse kan understøtte planlægning, forvaltning og analyse. Hovedvægten vil ligge på de højtopløselige produkter. Dernæst gennemgås, hvordan data tilgås i praksis via platforme som Copernicus Data Space Ecosystem.

Afslutningsvis præsenteres danske use cases, såsom overvågning af arealanvendelse, klimatilpasning samt anvendelser inden for landbrug og byplanlægning.

Dermed vil præsentationen give et overblik over, hvordan CLMS kan bidrage til værdiskabelse i både den offentlige og private sektor.

Målgruppe

Målgruppen for indlægget er alle deltagere ved Kortdage 2026, der arbejder for offentlige myndigheder eller i private geodata-virksomheder.

Yderligere uddybning af abstract

Copernicus Landtjenesten (CLMS) implementeres af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) samt the Joint Research Centre (JRC) som en del af EU's jordobservationsprogram, Copernicus. EEA implementerer den paneuropæiske komponent, mens JRC implementerer den globale komponent.

Alle satellitbilleder, CLMS-produkter og brugermanualer stilles frit til rådighed. Ønskes mere information om CLMS, henvises til hjemmesiden: https://land.copernicus.eu/en.

Copernicus Landtjenesten – frie geodata for alle
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)