Genbrug af data
Session
Guldæg
Abstract
I Danmarks Miljøportal går vi ind for genbrug og deling af data. Det har vi gjort lige siden, vi lancerede Danmarks Arealinformation, som oprindeligt havde 40 kortlag fra egne systemer og datadistributører fx SDFI, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen. Det blev gradvist over 10 år udvidet til 260 kortlag. De sidste år har vi sat turbo på udviklingen, så vi nu har 368 kortlag fra 15 forskellige datainfrastrukturer. Vi genbruger videre og forventer i løbet af det næste år at udvide antallet af kortlag til omkring 1.000.
Hvem bruger disse mange kortlag? Det gør Miljøportalens brugere selvfølgelig selv, da det brede miljøbegreb kommer ind i flere og flere aspekter i forbindelse med omstillingen til at leve inden for de planetære grænser. Fx kræver arbejdet med miljøvurderinger også data om menneskers sundhed, klima og demografi.
Målgruppe
Målgruppen er alle deltagere ved Kortdage 2023, der interesserer sig for nye tendenser i Geodatabranchen, eller ønsker at høre mere om den udvikling, der sker hos guldudstillerne, forud for et besøg i udstillingen.
Yderligere uddybning af abstract
Lovgivningen om miljøvurderinger fastlægger, at miljø skal forstås meget bredt. I forbindelse med arealplanlægning, klimatilpasning, udtagning af lavbundsjorde og grundvandsbeskyttelse skal mange af de samme data genbruges. Miljøportalen tilbyder overvågning og nye snitflader til andre GIS-systemer med mulighed for, at man kan genbruge i jeres egne ekspert-GIS-systemer. Vi er i dialog med SWECO, GeoInfo, NIRAS og GeoGraf om, hvordan vi bedst kan udstille stærke integrationer, der kan bakke yderligere op om vores QGIS-plugin. Hvis du gerne vil have adgang til de mange data, så kom og tal med os at vores stand.
Vores arbejdsmetode er dataskattejagt. Hvilke skatte, vi skal lede efter, identificerer vi i samarbejde med vores faggrupper og projektgrupper. I forhold til miljøvurderinger identificerede projektgruppen eksempelvis 500 kortlag, som bliver brugt i miljøvurderinger. Problemet var bare, at disse mange kortlag ligger i mindst 10 forskellige infrastrukturer. Mange af dem, der arbejder med miljøvurderinger, har ikke overblik over, hvor de skal lede. Når de har ledt, er det svært at sammenstille data i forhold til de konkrete screeninger og miljøvurderinger. Det giver unødige forsinkelser og risiko for fejl i miljøvurderingsprocessen. Fejl, som kan være meget dyre. Eksempelvis kostede tilbagevisningen af Baltic Pipe gasledningen fra klagenævnet 800 mio. kr.
Vi kan ikke få adgang til de mange data alene. Det kræver, at jer, som laver udstillingsløsninger i forskellige styrelser, er villige til at arbejde sammen med os. Vi antager, at alle data bliver bedre af at blive genbrugt, så hvis din organisation har data, som måske kunne være relevante at få formidlet, så kom og tal med os på vores stand.
Udover at arbejde med genbrug og formidling af data har vi også i løbet af de sidste år arbejdet med udvikling af hverdags-GIS-løsninger. Vi har lanceret vores Lagvælger på miljødata.dk og i det nye udtagningskort for lavbundsjorde, som vi har lavet i samarbejde med Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Lagvælgeren er også den centrale komponent i den nye version af Danmarks Arealinformation, som vi lige har lanceret. Vi er spændt på, hvordan de over 100.000 brugere af Danmarks Arealinformation tager imod denne hverdags-GIS-løsning. Derudover arbejder vi med visualisering af grundvandskortlægningens data og understøttelse af miljøvurderinger med udgangspunkt i miljøvurderinger af vedvarende energi. I forhold til det sidste har vi taget en protype med, hvor vi viser, hvordan vi kan bruge AI til at lave langt bedre søgninger i miljøvurderingsrapporter.
Så hvis du har lyst til at drøfte adgang til data, du kan bruge i dine egne systemer, eller har data, som vi kan hjælpe dig med at formidle til genbrug uden for nuværende anvendelse, eller har lyst til at høre lidt om vores nye løsninger – så kig forbi vores stand.
